Om Hørby Ridecenter
Hørby Ridecenter er etableret i 2017, ud fra ønsket om at skabe et Ridecenter med gode forhold for både hest og rytter.
Du behøver ikke være stævnerytter for at være opstaldet på Hørby Ridecenter, men vi forventer at du går op i at passe din hest, og at du kommer og kigger til den dagligt.
Vi lægger vægt på at der er plads til alle, der ønsker at dyrke ridesporten uanset niveau.
Vi har fokus på kvalitet, åbenhed og gode rammer.

Vi tilbyder opstaldning af din hest/pony i vores nye store bokse
Vi har 9 hestebokse der måler 3,35 x 4,5 m.
I stalden er der vaskeplads med koldt og varmt vand, aflukket foderrum, opvarmet sadelrum, opvarmet rytterstue med køkken, opvarmet toilet, indendørs 17 x 38 m ridehal med direkte adgang fra stalden.
Der er ialt 7 store græsfolde med dobbelttrådet elhegn (hvidt polyreb)
Vores stald opfylder alle krav i den nye hestelovgivning.
Du skal selv medbringe eget foder og selv sætte det frem ved boksen i udleveret tætlukket bøtte. Du står selv for den daglige vedligehold af boks og strøning af halm, som er på stedet.
Du skal selv fodre med hø/wrap, som kan tilkøbes på stedet.
Der fodres morgen mellem kl. 8-9 og aften mellem kl. 22-23 og lukkes ud i alle hverdage mellem kl .9-10. I weekenden indgår man i en turnusordning med fodring og udluk.
Hestene lukkes sammen 4-5 stk. på græsfold. Du skal selv sørge for at tage din hest/pony ind til aften.
Der muges ud hver 4. uge hvor boksen tømmes helt.


